SITE
Projektansvarlig
Forfatter og underviser Jeppe Brixvold; jeppe_brixvold@hotmail.com; samt kulturaktør Snorre Lenzing; snorre@lenzing.se
Resume
Projektet består af fire enkeltstående kulturelle events; hver gang med særlig tilknytning til et enkelt sted (SITE) i kulturregionen, for eksempel med særlig kulturhistorisk betydning eller med særlige naturforhold. Arrangementerne vil inddrage historie fra stedet i fortælling og musik samt gøre brug af moderne lydteknologi og på den måde skabe usædvanlige tilhører- og tilskuerforhold.
Formålet er at fokusere på stedernes væsen, vise nye sider af stedet til både lokale samt udefrakommende og derved skabe øget respekt for både stedets fortid og nutid. Gennem eventen forstærkes det følelsesmæssige indhold, som stedet i forvejen har. På denne måde blandes kunstnerisk begivenhed med lokalhistorie, og nye sider af stedet vises.
De projektansvarlige samarbejder med sagkyndige i vadehavsområdet, for eksempel kulturhistoriske museer, naturvejledere, skov- og strandfogeder, skolernes natur- og historielærere, lokale kunstnere, musikere og musikskoler. |